Mayaernes astrologi og horoskoper

Mayaernes astrologi og horoskoper

Der findes så mange forskellige former for astrologi, at det kan være svært at sætte sig ind i dem alle sammen. Mange af dem ligner dog hinanden en del og kommer fra den mellemøstlige astrologi, som vi også benytter os mest af her i vesten. Læs mere om Mayaernes astrologi og horoskoper her.

Mayaernes astrologi og de horoskoper der lægges ud fra den særlige astrologi mayaerne benytter, er dog meget anderledes end den vi kender og kan være svær at sætte sig ind. Her i vores artikel kan du lære de grundlæggende ting om opbygningen af den spændende astrologi fra Maya-indianerne.

Mayaernes astrologi og horoskoper – og kalendersystemet

Mayaernes særlige astrologi er baseret på mayaernes kalender, der stammer fra indianerne i Mellemamerika. Kalendersystemet kan dateres helt tilbage til omkring år 500 før Kristus. Systemet minder en del om andre Syd- og Mellemamerikanske kalendere, blandt dem der er blevet brugt hos Aztec og Mixtec grupperne.

Selvom kalendersystemet er så gammelt, så benyttes det stadig af mange befolkningsgrupper blandt andet i Guatemala og Mexico, hvor Mayaindianerne levede i stort tal. Mayaerne selv blev ikke udryddet, som det ellers skete for mange stammefolk, men lever stadig i dag.

Kalendersystemet er ret komplekst. Det består af 20 dagstegn og 13 numre, og har 260 dage i et kalenderår, disse 260 dage kaldes Tzolkin, der betyder ”tælling af dage”. Det består også af Haab, der betegner de 365 dage. Det er en sammenlægning af det mayaernes system og det vi kender som et 365 dages kalenderår.

 

Mayaernes stjernetegn

De 20 stjernetegn, der bruges i den mayaske astrologi kaldes enten hellige tegn eller dag-tegn. De er:

 

 

Krokodille Vind
Nat Sæd
Slange Transformer
Rådyr Stjerne
Offergave Hund
Abe Vej
REED Jaguar
Ørn Visdom
Jord Flint
STROM Sol

 

Mayaernes astrologi og horoskoper

De mayaske dagtegn skal kombineres med et tal mellem 1 og 13, der kaldes galaktiske toner, for at skabe et billede af hvem du er. De to ting til sammen giver den viden, vi kender fra vores egne stjernetegn, nemlig oplysning om din personlighed, dine reaktionsmønstre, dine styrke og svagheder.

Det siges at jo højere end tone – altså tal – du fødes med, jo stærkere er dagtegnets betydning for dig.

 

Mayaernes horoskoper

Inden for den mayanske astrologi benyttede man sig ikke så meget af planeternes forandringer på stjernehimlen, som vi gør i den astrologi, vi kender herhjemme. Mayaerne benyttede sig af deres egen mytologi til at skabe deres dagstegn og til at udvikle deres astrologi.

Mayaerne boede højt oppe i bjergene i Mellemamerika, og havde et flot udsyn over Mælkevejen på himlen, som kaldes Hu Nab Ku, som de aflæste forandringer på. Disse forandringer brugte de i astrologien. Mayaerne mente at alt levende oprindeligt kom fra mælkevejen, og at den energi der kom herfra, er essentiel for mennesker, der lever på jorden.

Dit dagtegn og dit nummer beskriver den energi, der kom fra mælkevejen, den dag du blev født. Det er det, der sammenlignes med dit stjernetegn. For at se på horoskoper for fremtiden, så er det i relation til dit dagtegn og galaktiske tone – altså nummer, og den energi der findes på et givent tidspunkt, der er vigtigt.

Det mayanske horoskop tager udgangspunkt i den energi du modtager, og hvordan du skal bruge den. Astrologien arbejder ud fra ideologien om at leve i nuet, og hvordan du aller bedst udnytter den energi, der kommer til dig.

Vil du tage et indgående kig ind i mayaernes spændende astrologi, kan du blandt andet læse Barbara Hand Clows bog The Mayan Code.