Dagshoroskopets historie

Dagshoroskopets historie

Du kender dem fra hverdagen – de er i damebladene, eller på bagsiden af gratisaviserne. Du læser dem måske, når du sidder i venteværelset hos tandlægen, eller når du er hjemme hos din mor. Måske dukker de op på din computerskærm, når du ser efter nyheder. Vi kender dem alle sammen – dagshoroskoperne. De små bidder af morsom information vi ikke kan lade være med at læse. Læs mere om dagshoroskopets historie her.

Dagshoroskopets historie – hvor kommer horoskopet fra?

Siden tidernes morgen – eller næsten da – har mennesker kigget opad for at studere stjernerne. Allerede 3000 år f.Kr. blev stjernetegnene dannede og siden da, har de lærde i samfundet investeret tid i at vurdere stjerner og planeters påvirkning på os mennesker.

De dagshoroskoper vi kender i da er alligevel ikke helt så gamle. Det hele begyndte i England i 1600-tallet, hvor astrologen William Lilly (1602-1681) , i begyndelsen omtalt som Lillie, legede med horoskoper. Lilly var vild med astrologi og brugte det meste af sit liv på at uddanne sig inden for feltet.  I 1647 udgav han den første bog på engelsk, Christian Astrology, om hvordan du læser stjerner.Det engelske kongehus blev optagede af hans arbejde og i takt med hans anerkendelse steg, var der flere og flere der kontaktede ham, for at få hans hjælp til at lægge horoskoper. Blandt andre var der mange engelske politikere og højtstående inden for militæret, der søgte hans hjælp.

I 1659 var Lillys årlige almanakker med årshoroskoper så populære, at oplagene var på mere end 30.000 eksemplarer. Det er disse årlige almanakker, altså kalendere, der er baggrunden for vores dagshoroskoper i dag. 

I 1970’erne tog astrologerne Oliva Barclay og Robert Zoller fat i Lillys gamle tekster og begyndte at undervise deres studerende i hans måde at lægge horoskoper på. Selvom astrologien fornyer sig selv hele tiden, så er de grundlæggende begreber stadig de samme.  De to astrologer var medvirkende til at gøre horoskoplægning populær igen efter en tid, hvor der ikke havde været meget interesse for astrologien, ud over i mere okkulte sammenhænge.

I dag bruger tusindvis af mennesker deres tid på at læse horoskoper. Alene i Danmark er der mere end hundrede tusinde mennesker, der læser deres horoskop ugentligt. Langt de fleste har en mening om deres stjernetegn og karakteristika, så der er ingen tvivl om at astrologien er tydelig i vores samfund så mange år efter, at William Lilly udgav sine populære almanakker.